
Hvem er Anniecho
Jeg arbejder med migration, adoption og identitet i en geopolitisk kontekst. Igennem min kunst undersøger jeg fænomenet transnational adoption, de systematiske fejl i industrien, samt hvilke strukturelle konsekvenser det medfører.
Igennem min kunst beskæftiger jeg mig med en reclaiming af en tabt kultur, sprog og identitet, som videre stiller spørgsmålet om hvad transnational identitet er.
Jeg er optaget af diskrepansen mellem biologisk arv og opvækst og en selvforståelse som skal implementeres efter at være kommet ud af adoptionstågen.
Et traume og en groteskhed som har store konsekvenser for alle parter i adoptionsindustrien. Jeg arbejder fra et personligt, et kollektivt, et eksistentielt, samt æstetisk niveau, hvor den diasporiske krop ofte indgår.